Hvad er vejrkompensering?

Vejrkompensering er en metode til at tilpasse og regulere den temperatur, som dit hjems varmeanlæg bruger. Det gør den ved at måle temperaturen udenfor, så temperaturen indenfor ikke er for høj eller for lav.
Fordelen ved vejrkompensering er, at du får mere kontrol og styring af dit varmeforbrug, så du i sidste ende kan spare penge på varmeregningen uden at få følelsen af at bo i en igloo.
Se eksempler på varmeautomatik til at åbne for varmen i huset.
Hvor får jeg fingre i vejrkompensering?
Du kan købe vejrkompensering til husets varmesystem på forskellige hjemmesider og byggemarkeder, der tilbyder vejrkompenseringer til både pillefyr, fjernvarme, gulvvarme og lignende. En god termostat på radiatorer eller rumtermostater vil også sikre et mere effektivt forbrug. De hjælper nemlig at sikre dig en mere mere stabil rumtemperatur og derigennem et mere behageligt indeklima.
Derudover kan du finde udefølere til ydersiden af huset. Sammen med vejrkompensatoren kan du opnå den ønskede temperatur inde i huset. Derved opnår du den behagelige temperatur, du ønsker, med et minimalt energiforbrug.
Varmer din radiator ikke, selvom du har skruet op termostaten? Så har vi her tre årsager til, at din radiator ikke virker.
Hvordan virker vejrkompensering?
Vejrkompensering virker ved, at jo koldere det er udenfor, jo højere skal temperaturen i hjemmets radiator og gulvvarme være og omvendt. På den måde tager styringen højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter. Vejret er nemlig den parameter, der har størst indflydelse på varmebehovet i en bygning eller et hjem. Om sommeren er den høje temperatur og solen nemlig med til at varme din bolig op, og derfor behøver radiatoren ikke hamre afsted. Omvendt, når det er gråt, vådt og koldt, så er det minimalt med varme fra solen.
Det skiftende vejr betyder, at det kan være svært at sammenligne dit varmeforbrug fra år til år og dermed se effekten af ændrede vaner, bedre isolering og lignende. Måske bruger du meget mere varme i en bestemt måned, mens hvis den har været markant koldere end sidste år, kan det være forklaringen.
Hvor meget bruger jeg på varme om året?
Ifølge bolius.dk bruger en familie cirka 18.100 kWh fjernvarme i et typisk parcelhus fra 1960'erne-1970'erne på 130 m2. Det svarer til omtrent 20.000 kroner i 2022. Du kan normalt se, hvordan dit forbrug af varme er på den seneste årsopgørelse fra dit energiselskab.
Når du skal tjekke dit eget varmeforbrug, er der flere faktorer, der spiller en rolle. Blandt andet afhænger dit varmeforbrug af, hvor godt din bolig er isoleret. Jo bedre den er isoleret, jo mindre varme kommer du til at bruge på at holde den varm.
Størrelsen på din bolig er også vigtig, da et stort hjem naturligvis kræver mere energi, hvis du vil varme hele hjemmet op. Derudover spiller årstiden selvfølgelig også ind, da du normalt ikke bruger varme om sommeren, når der er varmt udenfor. Hvis du bruger fjernvarme, kan der samtidig være en prisforskel på flere tusinde kroner om året alt efter, hvilket fjernvarmeværk du hører under.