Stilrent spejl med lys
Det elegante og kvadratiske spejl fra Sanibell er holdt i et stilrent design med helt lige linjer, som understreges af den slanke sorte ramme.
Spejlets LED lys kan justeres mellem kold og varm farvetone, ligesom lysstyrken også er dæmpbar. Begge dele er med til at skabe en hyggelig atmosfære på dit badeværelse, eller i et hvilket som helst andet rum, du vælger at hænge spejlet op.
Fordele ved Ink SP19:
- Led lys langs rammen
- Anti-dug funktion
- Dæmpbar belysning
Dugfrit spejl til travle morgener
På travle hverdagsmorgener er sparet tid værdsat i de fleste familier. Vi kender alle scenariet med et tildugget spejl, mens ens partner står under bruseren i et alt for langt morgenbad.
Med Ink SP19 spejlet undgår du at vente på, at duggen forsvinder, da spejlet kommer med et indbygget varmelegeme, som forhindrer spejlet i at dugge til.
Kombiner flere spejle på badeværelset
Alt efter størrelsen på dit badeværelse, så kan spejlet vendes både vertikalt og horisontalt, ligesom du med fordel kan placere to spejle ved siden af hinanden, hvis du har dobbeltvask i dit badeværelsesmøbel.
Spejlet har flere anvendelsesmuligheder, da det kan bruges i alle rum, hvor du ønsker at tilføre en hyggelig stemning.
Uanset om det er badeværelse, soveværelse, stue, gang eller noget helt femte, så vil spejlet medføre illusionen om et større rum med mere liv.
Et lækkert badeværelse med Ink fra Sanibell
Ink serien fra Sanibell er designet og udviklet til det moderne badeværelse, hvor kvalitet, lækre egenskaber og den ekstra detalje spiller en vigtig rolle.
Serien indeholder håndvaske, møbler og alt i tilbehør, så du har mulighed for at holde den røde tråd i indretningen af dit badeværelse.