Slank el-radiator med WiFi og indbygget termostat
Neo serien fra Adax har et flot og minimalistisk design. Med en meget lille dybde på kun 8,7 cm passer den ind i langt de fleste rum, hvor den blender diskret ind.
Radiatoren er desuden IP24 godkendt, hvilket betyder at den må monteres på dit badeværelse.
El-radiatoren har indbygget termostat med digitalt display, der gør det nemt at indstille temperaturen præcist.
Fordele ved Adax Neo H el-radiator:
- Indbygget termostat
- WiFi modul
- Godkendt til vådrum IP24
Tænd og sluk dine radiatorer med WiFi via din mobil
Adax Neo H har indbygget Wifi, hvilket betyder, at du nemt kan koble ovnen til dit hjemmenetværk, hvorefter du kan styre hver enkelt radiator via en app på din smartphone. App’en kan hentes gratis fra App Store (iOS), Google Play (Android) eller Windows Store (Windows).
Der medfølger 130 cm ledning med stikprop, samt vægbeslag. Hvis man ikke ønsker en vægmonteret radiator, kan der tilkøbes ben, så den kan stå frit på gulvet.
Hvor mange m² dækker en radiator?
I ældre huse med mindre isolering eller i rum med højt til loftet anbefaler vi 100 W pr. m². I nyere og velisolerede huse anbefaler vi 65 W pr. m². Vælg hellere lidt for stor effekt end for lille effekt. Det koster ikke mere at opvarme med en større radiator, den vil bare hurtigere opnå den ønskede temperatur. Ved at lave en hurtig udregning kan der vises et eksempel: 1000 W / 65 W pr. m² = 15,3 m² ≈ 15 m²
OBS! Klippes stikproppen af, må installation kun foretages af autoriseret elektriker