Vedligeholdelse af pool: Sådan gør du
Trin 1 til vedligeholdelse af pool: Tjek pH-værdien i vandet
Første skridt til at få en ren pool er, at vandet skal have den rigtige pH-værdi. Det er et udtryk for vandets surhedsgrad og skal ligge mellem 7,0 og 7,4. Den optimale pH-værdi er 7,2, der svarer til neutral.
Ved begge tilfælde skal du enten hæve pH-værdien eller sænke den ved at bruge kemi til poolen kaldet pH-Plus og pH-Minus (PH+ og PH-). Midlerne desinficerer, bekæmper algebelægninger og opretholder den optimale PH-værdi for vandet. Følg instruktionerne på pakken.
Hvor meget saltsyre skal der i en pool?
Der er mange som bruger saltsyre for at regulere pH-værdien i vandet. Det kan vi dog ikke anbefale. Hvis du kommer til at blande saltsyre med klor, så opstår der nemlig dødelig klorgas. Derudover vil dampene fra saltsyren vil få metal til at ruste – både i lukkede rum og halvåbne overdækninger. Det er altså utrolig aggressivt.
Hvis pH-værdien er lavere end anbefalingen, risikerer du, at desinficerende midler som klor ikke længere virker. Dermed har alger lettere ved at leve i vandet. Er den omvendt for høj, vil du typisk opleve, at vandet bliver mælkehvidt eller tåget. Symptomer kan give dig røde, irriterede øjne.
Se alt vores tilbehør og plejemidler til pools.
Trin 2 til: Tilsæt klor i vandet
Når du har fået styr på vandets pH-værdi, så skal du tjekke, at der er tilstrækkeligt med klor i. Det er blandt andet med til at desinficere vandet ved at fjerne alger, bakterier og insekter. På den måde sikrer du renlighed i vandet, der giver dig en klar og indbydende pool.
Hvor meget klor skal der så være i en pool? Svaret afhænger af, hvor beskidt vandet er, dens temperatur og hvor meget du bruger den. Vi anbefaler, at klorindholdet ligger mellem 1-3 mg pr. liter. Du kan måle klorindholdet med testsæt eller strips på samme måde som med pH-værdien. Dette bør du gøre minimum to-tre gange om ugen.
Hvorfor har min pool en forkert pH-værdi?
Årsagen til at pH-værdien er ude af balance kan være, at der har været en længere periode med regnvejr. Derudover kan mange timers direkte sol få vandets pH-værdi ud af balance. Solens stråler påvirker nemlig kloren i svømmepølen, så det hurtigere bliver nedbrudt.
Vent dog minimum seks timer, fra du har tilsat et pH-regulerende middel, til du tilsætter klor. Bliver det blandet for hurtigt, risikerer du, at poolen nu danner farlige klordampe. Du kan med fordel tilsætte klor om aftenen, efter at solen er gået ned. Derved er klorindholdet faldet nok til, at poolen bør klar til brug dagen efter.
Trin 3: Jeg har en grøn pool. Hvad gør jeg?
Grønt vand i poolen er tegn på, at alger er begyndt at komme frem. Det er mikroorganismer, der som regel dukker op efter en periode, hvor der har været for lidt desinfektionsmiddel i vandet, eller hvis poolens filter ikke har virket godt nok.
Oplever du, at vandet er grønt, skal du ikke bade i det. Mange af algerne danner giftstoffer, der kan give dig hudirritationer og symptomer på høfeber, hvis du får dem på kroppen. Det gælder også, selvom du bader ved havet. Du bør også passe på med at sluge vand med alger i, da giftstofferne nedbryder leveren.

For at komme af med de giftige mikroorganismer skal du rense poolen grundigt. Du kan blandt andet bruge hurtigklor, hvis vandet er uklart, eller du lige har fyldt poolen op med vand. En anden type er langsomklor, du finder i mange multiklor-tabletter. Disse er til løbende vedligeholdelse, da langsomklor forebygger belægninger på poolens sider og bund.
Børst og rengør poolen over flere dage for at få vandet tilbage på rette spor. Bagefter tilsætter du eksempelvis KlarPool, som renser vandet for sporer fra mikroorganismer. Sæt poolens filtersystem i gang, indtil de døde alger er filtreret væk fra vandet.
I situationer som denne er det afgørende med et godt filtersystem. Sørg derfor også at skylle filteret én gang om ugen, afhængig af filterets type.
Trin 4: Få renset selve poolen
At vedligeholde poolen handler også om at passe på den i dagligdagen. Dit poolvand bliver nemlig hurtigt beskidt. Når mennesker bader i vandet, så afgiver huden både skidt, snavs, sved og hudrester.
Gør poolen klar til vinter
Alle pools er forskellige. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på din model, når du gør den klar til vintersæsonen.
- Fjern blade, snavs og rengør vandlinjen samt bunden
- Afmontér udstyret, så kulden ikke får det til at sprænge
- Forebyg algevækst ved at give vandet nok klor
- Sænk vandniveauet, så frosten ikke skader poolen
- Dæk din pool til med et godt poolcover
For at bassinet forbliver ren, skal du fjerne nedfaldne blade, græs, insekter og løse grene fra vandoverfladen. Er poolen stor og dyb, kan du støvsuge bunden for skidt med en støvsuger designet specifik til pools.
Det er især en god idé at lægge et cover eller låg hen over poolen, når du ikke bruger den. Dermed sikrer du en stabil temperatur, og at vandet bliver mindre hurtigt beskidt. Er din pool lavet i plastik, så forlænger du dens levetid ved at pakke den ned efter badesæsonen. På den måde risikerer du ikke, at bassinet tager skade af vintervejret.
Derudover bør du udskifte vandet, når bunden bliver glat, eller hvis vandet begynder at blive uklart. I varme perioder bør vandet dog blive skiftet hver dag, da bakterier lever godt i varmt vand.
Hvor meget koster en pool at fylde op?
Når sommeren er over os, bliver badebassiner og pools fundet frem. Men hvad koster det egentlig at fylde dem op med vand fra hjemmets haveslange? Prisen på at fylde en pool op afhænger af dit område og poolens størrelse. Vandpriserne i Danmark varierer nemlig, alt efter hvor i landet du bor.
Derudover kommer der udgifter som spildevand
En god tommelfingerregel er, at én liter vand til poolen koster ca. 0,07 kr. inklusive afgifter. Det vil sige, at et badebassin eller en pool på 5.000 liter koster cirka 350 kr. at fylde op med vand. Det lyder måske ikke så slemt. Men du skal huske, at prisen kun er for vandet.
Derudover kommer der udgifter som spildevand. Det er en kommunal regning, som alle husejere skal betale, hvis deres ejendom er tilsluttet kloakker eller det offentlige spildevandsanlæg. Ellers kan du ikke få vandet leveret. Hvis du bor til leje, kan din udlejer også kræve, at du betaler spildevandsafgift.
Når poolen til gengæld er fyldt og har den rigtige pH-værdi, er vandet alle pengene værd på en varm sommerdag – særligt for børnene.
Udvalgte produkter