Sådan arbejder man med klemringsfittings
Når man skal samle bløde kobberrør med klemringsfittings, er det meget vigtigt, at man sætter en støttebøsning ind i enden af kobberrøret. Få mere information nedenfor:
1
1. step
Når man skal samle bløde kobberrør med klemmeringsfittings, er det meget vigtigt, at man sætter en støttebøsning ind i enden af kobberrøret.

2
2. step
Efter at støttebøsningen er monteret i røret, sætter man omløber og klemmering ud over røret. Kobberrøret sættes ind i fittingsen og omløberen spændes til med fingrene.

3
3. step
Når man skal samle PEX slanger med klemmeringsfittings, gælder samme fremgangsmåde som med kobberrør. Omløberen og klemmeringen ud over slangen, og støttebøsningen til PEX slanger stikkes ind i enden af slangen.

4
4. step
Her som med kobberrøret, stikkes slangen også helt i bund i fittingsen. Klemmeringen presses ind til og omløberen spændes.

5
5. step
Omløberen til kobberrør og PEX slange spændes til med en fastnøgle. Samlingerne er lette at adskille igen eller efterspænde, hvis der skulle være en utæthed, når der kommer vandtryk på.

6
6. step
Her på billedet er vist kombinationen af omløbere, klemmeringe og støttebøsninger, for en korrekt og tæt samling.

7
7. step
Når man skal reducere sit kobber- eller PEX rør fra f.eks. 15-12 mm, så kan man få et reduktionsstykke til at montere i klemmeringsfittingsen. Man undlader at bruge klemmeringen, da reduktionen fungerer som sådan en.

8
8. step
Kobberrøret stikkes helt i bund i reduktionen og omløberen spændes til med fingrene.

9
9. step
Samlingen spændes meget hårdt med fastnøgle, da reduktionen fungerer som en klemmering.

10
10. step
Når man samler klemmeringsfittings med galvaniseret rør, er det meget vigtigt, at man ikke har det galvaniserede rør, efter kobberrøret. Hvis det sker, risikerer man, at der kommer en tæring på det galvaniserede rør. Pilen på billedet viser den korrekte vandstrømning. Dette gælder ikke, når der er tale om centralvarmeanlæg, hvor det er et lukket vandsystem uden nogen form for iltning af vandet.
Se udvalgte klemringsfittings