
Opgradér sikkerheden i dine elinstallationer med Schneider
Har du stadig gammeldags sikringer, der skal skiftes, når de sprænger? Så bør du få udskiftet de gamle sikringer, og opgraderet eltavlen til den nyeste teknologi. Så slipper du ikke kun for at skifte sikringer. Du kan også spare masser af strøm. Derfor er et skift af eltavlen også en god ide for dig, som har ældre automatsikringer i din eltavle.Eltavlen er både hjertet og hjernen i boligens elinstallation. For det er her strømmen kommer ind, og bliver fordelt til de forskellige rum. Og det er her, du finder de sikkerhedsfunktioner, som gør det trygt at bruge strøm i hverdagen.
Nye eltavler kan nye tricks
Spar på strømmen med Schneider
Med moderne intelligent styring af dit strømforbrug, kan du spare på elregningen, ved at opgradere din elinstallation med Schneider.
I løbet af de seneste år er der sket en voldsom teknologisk udvikling med både selve eltavlen og de komponenter, der sidder i den. Derfor giver en moderne eltavle en væsentligt mere sikker og funktionel elinstallation.
Samtidig giver den også mulighed for at installere intelligent styring af strømmen, så du kan følge strømforbruget live. Og endelig fylder moderne eltavler meget mindre, og har et meget mere tidssvarende design end tidligere tiders udgaver.
Derfor kan alle med en eltavle, som er mere end 10 år gammel med fordel opgradere til en nyere model.
Skal du stadig skifte sikringer, når de sprænger?
Har du stadigvæk den slags sikringer siddende i eltavlen, som du skal skifte, hver gang de sprænger?
Så har du en ekstra god grund til at opgradere din eltavle. For ikke alene slipper du for at skulle rende og skifte sikringer, og sørge for altid at have nye sikringer på lager. Du får også en mere sikker elinstallation, og kan spare masser af strøm.
For i en moderne eltavle sidder der såkaldte automatsikringer. De fungerer som et relæ, der slår fra, når der bliver trukket mere strøm end sikringen tillader. Så når sikringen slår fra, og du har slukket for det eller de apparater fra, som du mistænker for at have fået strømforbruget til at stige til et farligt niveau, skal du bare hen i gruppetavlen, og slå sikringen til igen.
Nemt, ikk?
Ligesom gammeldags sikringer fås automatsikringer til flere forskellige strømstyrker. De mest almindelige er 13 A sikringer til almindelige elektriske og elektroniske apparater som kaffemaskiner, tv og mobilopladere, og 16 A sikringer til vaskemaskine, varmtvandsbeholder m.v. Endelig kan du få kraftigere automatsikringer, så du også kan få opsat en ladeboks til elbilen derhjemme.
Ikke de eneste smarte relæer i eltavlen
Men automatsikringerne er ikke de eneste smarte relæer i en moderne eltavle.
Der findes masser af andre typer af relæer, som hjælper med at fordele strømmen til de enkelte dele af boligen, gør det mere sikkert at bruge strømmen, og tilføjer intelligente funktioner til boligens elinstallationer.
Samtidig opdateres de internationale standarder for denne type komponenter løbende, så der stilles strengere krav til producenterne. Det er med til at give forbrugerne en endnu mere sikker elinstallation. Så ved at opgradere eltavlen eller dens komponenter, får du en elinstallation, som overholder de nyeste krav på området.
På den måde kan du fremtidssikre din bolig, og gøre det nemmere at sælge den – fordi du har udvist rettidig omhu og sørget for at sikkerheden er i orden. Og at der er styr på elforbruget.

HPFI-relæer
Blandt de enheder i gruppetavlen, som du med fordel bør opgradere til nyeste version, er HPFI-relæet. Det sikrer dig og din familie mod at få stød fra elinstallationerne. Og gør det sværere for elinstallationerne at blive så varme, at de kan sætte ild i hjemmet.
Du har sandsynligvis allerede et sådant relæ i din eltavle i dag. For siden 1991 har det været et lovkrav, at du som minimum har et såkaldt HFI-relæ i eltavlen, som slukker for al strømmen, hvis der opstår en fejlstrøm.
Men de gamle HFI-relæer er ikke nær så følsomme over for fejlstrøm som de moderne HPFI-relæer. Derfor får du en væsentlig mere sikker elinstallation med et HPFI-relæ.
Andre relætyper
Derudover kan du få relæer, som f.eks. kan programmeres til at tænde og slukke lys på bestemte tidspunkter og steder, samt relæer som gør det muligt at installere trådløse afbrydere i boligen. Så kan du sætte afbryderen der, hvor der er brug for den, uden at ændre på boligens grundlæggende elinstallation.
Indbyg intelligens i eltavlen
Med Schneiders Wiser Smart Home system kan du indbygge intelligens i eltavlen, som gør det muligt, at styre og overvåge al strøm i boligen fra en app på din telefon.
Med et såkaldt PowerTag i eltavlen kan du følge med i strømforbruget live fra den tilhørende Wiser app på din smartphone. Derved kan du nemmere finde de steder i husholdningen, hvor du kan skære ned på strømforbruget. Eller opdage unødvendigt strømforbrug, du ikke var klar over.
Det gør det nemmere at spare på strømmen, og giver dig en lettere hverdag med el.
Samtidig får du også mulighed for at opsætte trådløse afbrydere, som kan styre hele grupper af belysning på en gang. Og tilføje røg-, brand- og vandskadealarmer, radiatortermostater og videoovervågning af boligen ind i løsningen.
Det giver dig total kontrol med både el- og varmeforbrug fra et og samme sted.
Navnet er fransk, men teknologien og designet har danske rødder
Du kender sikkert navnet Lauritz Knudsen. Det var det danske firma, som tilbage i 1980’erne lancerede de Fuga- og Opus-kontakter, som sidder i de fleste boliger i dag.
Ja, faktisk spillede Lauritz Knudsen en central rolle i elektrificeringen af Danmark, fordi de som nogle af de allerførste helt tilbage i 1901 fik øjnene op for, hvor vigtigt elektrisk strøm ville blive i fremtiden.
Derfor fokuserede de på at kunne tilbyde alt lige fra installationsmateriel og til elektriske apparater til husholdningen.
Det er højst sandsynligvis Lauritz Knudsen-komponenter, du har siddende i den eltavle, du har i dag.
De elektriske husholdningsapparater blev med tiden faset ud, så det udelukkende var installationsmateriel, afbryder, kontakter og den slags, de producerede.
Omkring årtusindeskiftet blev Lauritz Knudsen en del af den franske Schneider Electric koncern. Derfor er det deres navn, som står på de Lauritz Knudsen-komponenter, som sælges i dag. Men selv om teknologien er opdateret inden i, er det grundlæggende set stadig Lauritz Knudsens retningslinjer for design og modulopbygning, der anvendes den dag i dag.
Altså er du sikker på at få elmateriel, som ligner og passer til det, du allerede har boligen i dag. Det er bare blevet mere sikkert, mere intelligent og opdateret til et mere moderne design.
Færdigbyggede eltavler med Schneider Resi9 og Acti9

Med Schneiders Resi9 og Acti9 eltavler og tavlemateriel får du den nyeste teknologi inden for elmateriel i din bolig.
Her er særlig Resi9-serien designet til brug i private boliger. Acti9 kan også sagtens bruges i en almindelig bolig, men er egentligt udviklet til brug i erhvervsbygninger.
I begge modelserier finder du færdigbyggede eltavler som passer til forskellige bolig- og bygningstyper. Her tilbyder særligt Resi9 PW-serien (PW står for prewired) færdigbyggende eltavler til enfamiliehuse og lejligheder, som i praksis er lige til at sætte op.
Vælger du eltavlerne i Schneider Resi9 XP Compact serien får du samtidig en meget mere kompakt eltavle med topmoderne komponenter i et skønsomt opdateret design, der passer meget bedre ind i vore dages indretning.
Derved får du en eltavle, som du ikke nødvendigvis behøver at gemme af vejen i et teknikskab. Fordi den er pænere at se på og fylder mindre i indretningen.
Køb Schneider automatsikringer og eltavler på BilligVVS.dk
Hos BilligVVS.dk finder du alt i Schneider tavlemateriel og færdigmonterede eltavler. Men husk, du må ikke selv sætte eltavlen op. Det skal du bruge en autoriseret installatør til.
Men du kan sagtens købe alle komponenterne. Det er præcis de samme, som installatøren anvender. Så rul op, find de tavlekomponenter og -løsninger, du skal bruge, bestil online i dag, og få en mere sikker elinstallation i hjemmet, som samtidig kan spare på strømmen.
Udvalgte Schneider produkter