Gør dit sommerhus klar til ferien
Et sommerhus er fantastisk at have i ferien, men ofte mangler der lige et eller andet, før sommerhuset (og ferien) bliver helt perfekt. Om det er haveredskaber, installationer til huset eller produkter til vandleg til børnene, så har vi lige det, du står og mangler. Vi har samlet vores bedste must-haves til sommerhuset lige her på siden.Dansk sommer i et sommerhus. Det bliver ikke meget bedre end det. Lange sommeraftener på terrassen. Kortspil med familien. Vandleg med børnene. Ture til den nærliggende strand. Det er indbegrebet af hygge.
Omgivelserne er på plads, men kan du sige det samme om huset og haven? Sommerhuset skal jo gerne stå så skarpt som muligt, og du skal være forberedt, så der ikke er noget, der kommer i vejen for hyggen.
Få dig en have, som naboerne misunder
Der skal slappes af på ferien. Men det er forskelligt, hvordan vi kobler af. Nogle nyder at gå og trisse rundt i haven og nørkle med alt muligt. Det renser tankerne. Andre kan bedre lide tiden efter, man har klaret haven og fået den til at se godt ud, fordi det betyder, at man kan sætte sig på terrassen og nyde udsigten. Det giver ro, når græsset er slået, ukrudtet er væk og bedene står flot.
Det er jo sommer, og hvis der er noget, der er karakteristisk ved de danske somre, så er det de lange sommeraftener, hvor solen bare ikke vil gå ned.
Hvad end du tilhører den ene eller den anden gruppe, så kræver det at få en flot have, at du har nogle ordentlige redskaber til at klare opgaverne. Der skal en græsslåmaskine til for, at børnene kan tumle rundt i græsset – og desuden for at få den velkendte duft af nyslået græs, som jo er duften af sommer. Hækken skal stå skarpt for, at haven får et komplet look, der indgyder til gode stunder i sommervejret, og det kræver en god hækkeklipper. Ukrudtet skal væk, og det kan være lidt trættende, men det behøver det ikke at være. Med en ukrudtsbrænder – eller flammekasteren som nogle kalder den – kommer det til at blive aktiviteten, I kommer til at slås om, når opgaverne skal deles ud!
Vandleg er et must
Okay, okay. Der findes selvfølgelig også folk, der ikke vil bruge tiden i sommerhuset i haven. For dig er det muligvis ikke så vigtigt, at det hele står knivskarpt, eller også har du nogen til at klare de ting, så du kan fokusere på andre ting.

Her er vandleg i haven et sikkert hit hos børnene. Mange af os er vokset op med det. Hvis ikke det var vandkamp med vandpistoler, vandslanger, vandballoner, så var det den klassiske vippevander, der gjorde tricket. Det er virkelig indbegrebet af dansk sommer – især for de yngste.
Skal der lidt mere gang i vandlegen, så er en udendørshane et must. Så kan vandpistolerne hurtigt blive ladt op, og når børnene har fået ram på dig lidt for mange gange, kan du gå over til at sprøjte direkte med vandslangen. Men pas på: Med dette trick er der fare for, at børnene hurtigt lærer det, og så kan det lynhurtigt give bagslag!
Men det er naturligvis ikke alle voksne, der bliver ved med, at synes, det er sjovt at løbe under vippevanderen. Men det betyder ikke, at I skal gå glip af vandleg i haven. Måske er en fritstående bruser lidt mere tiltalende? Et bad ude i det åbne er bare noget andet. Det kan få én til at føle sig helt fri at stå der fuldstændig, som du blev skabt og for et sekund glemme alle bekymringer.
Er du klar til de lune sommeraftener?
Det har været en lang dag i haven eller på stranden. Grillen er ved at varme op. Alle har fyldt glassene op, mens der bliver forberedt et måltid, som selvfølgelig skal nydes på terrassen. Det er jo sommer, og hvis der er noget, der er karakteristisk ved de danske somre, så er det de lange sommeraftener, hvor solen bare ikke vil gå ned.
Det bliver alligevel lidt mørkt. Men det gør ikke noget. For du har selvfølgelig installeret udendørslamper, der tænder i takt med, at solen går ned. Så kan hyggen fortsætte helt uhindret. Det er sommer, og det er herligt.
Men er der ikke lige pludseligt lidt koldt? Du bemærker, at nogle ved bordet begynder at fryse, og det er dit stikord. For som den betænksomme vært, du er, har du selvfølgelig forberedt dig. Ud i skuret og find terrassevarmeren frem, og så kan du roligt skænke et glas mere og servere et stykke kage til. Det er jo trods alt ferie.
Smid bekymringerne væk
I har nu haft en helt fantastisk ferie. Det danske vejr var gode mod jer, børnene hyggede sig, I har fået helt ny energi og er nu klar til at komme tilbage til en mere normal hverdag. Men fik I lukket for alle hanerne? Er alt, som det skal være? Der er heldigvis smarte metoder, der gør, at du ikke behøver at være bekymret for, at du bliver mødt med et sprængt vandrør i sommerhuset næste gang, hele familien skal på weekendtur.
Med Grohe Sense Guard behøver du ikke længere bekymre dig om, om alt er, som det skal være i sommerhuset. Det intelligente system lukker fx for vandet, hvis der skulle være en lækage et sted, og samtidig kan du følge med på Grohe Ondus-appen, så du altid er i kontrol - ligemeget hvor du er. Det kræver blot, at der er WiFi i sommerhuset. Den alarmerer dig også, hvis der skulle være fare for frostskader på rørene, så du kan nå at skrue lidt op for varmen. På den måde behøver du ikke at være bekymret, når du skal ud i sommerhuset for første gang efter vinteren. Og det er nu meget rart.
Så er der ikke så meget andet at sige end: Hav en fremragende tur i sommerhuset, og så krydser vi fingre for, at Danmark viser sig fra sin bedste side!
Forlæng sommeraftnerne med terrassevarmere