Få styr på vandet med JVT
Hvorfor skal man tænke over vandet i hanen? Det er der jo, det fungerer, og vand er jo bare vand, tænker du måske. Men sådan hænger det ikke helt sammen, desværre. Selvom vi har rent og drikkeklart vand i vores haner i Danmark, kan det stadig indeholde forskellige partikler, kemikalier og bakterier, som vi med fordel kan filtrere fra. Og der kommer drikkevandsfiltre ind i billedet.Hvorfor bruge et vandrensningsanlæg i hjemmet?
Det vand, du får leveret fra vandværket, er renset og kontrolleret, så det opfylder en række krav. Dermed er du sikret, at vandet er rent og køligt, og at det ikke lugter grimt eller indeholder sundhedsskadelige stoffer og bakterier.
Kvaliteten af vores drikkevand er god og lever op til de fastsatte standarder. Ikke desto mindre forbliver der altid reststoffer i drikkevandet. Og der kan være flere årsager til, at du alligevel vil anskaffe dig et drikkevandsfilter til dit hjem:
- Hvis du synes, at det vand, du får leveret fra vandværket, lugter eller smager dårligt
- Hvis du ønsker, at dit drikkevand skal være mere rent, end myndighederne stiller krav om
Hvad er et drikkevandsfilter?
Et drikkevandsfilter er en enhed eller et system, der er designet til at rense og forbedre kvaliteten af vores drikkevand ved at fjerne urenheder, partikler, kemikalier, bakterier eller andre forurenende stoffer fra vandet. Et drikkevandfilter bliver typisk installeret på vandhaner eller vandhanesystemerne. Der er et stort ud valg af vandrensningsanlæg, du kan installere i dit hjem.
Vandfiltre er designet til at forbedre smagen, lugten og renligheden af dit vand. Ved at reducere eller fjerne forurenende stoffer fra vandet bidrager drikkevandsfiltre også til at beskytte sundheden for os, der drikker vandet og bruger det i vores daglige aktiviteter.
Hvordan fungerer et drikkevandsfilter?
Drikkevandsfiltre fungerer på lidt forskellige måder afhængigt af typen af filter. Generelt fungerer et vandfilter dog ved, at vandet passerer gennem forskellige filtreringslag eller teknologier, der effektivt fjerner eller reducerer forurenende stoffer i vandet.

Drikkevandsfilter med aktivt kul
Et Hydropure drikkevandsfilter bruger aktivt kul til at rense vandet. Aktivt kul er ofte fremstillet af kokosnødskaller, træ, stenkul eller kerner og har en stor evne til at adsorbere stoffer, og det betyder, at kullet fungerer lidt ligesom tape, som stofferne så sætter sig fast på. Når det aktive kul bliver forarbejdet for at kunne bruges til vandrensning, får det et stort overfladeareal. Og det er det store areal kombineret med de mange stoffers evne til at binde sig til overfladen, der danner grundlaget for vandrensning med aktivt kul.
Hydropure er det eneste drikkevandsfilter, der må monteres direkte på den kolde streng, enten under vasken i forbindelse med et enkelt tappested eller efter vandmåleren/et blødgøringsanlæg. Hydropure er nemlig godkendt til drikkevand, hvilket er et krav, før man må sælge og markedsføre et produkt til brug i forbindelse med drikkevand i den faste VVS-installation.
Et ”almindeligt” drikkevandsfilter skal som minimum være fødevare-kontakt-materiale godkendt og må kun monteres på en 3i1 vandhane eller vandautomat.
Vælger du løsningen for hele huset, er det et Hydropure drikkevandsfilter med aktivt kul, der monteres lige efter vandmåleren/efter et blødgøringsanlæg. Dette drikkevandsfilter skal monteres af en autoriseret installatør.
Et Hydropure drikkevandsfilter med aktivt kul til drikkevand, monteres i køkkenskabet under køkkenvasken og dette må du selv installere.
Alternativer til et drikkevandsfilter
Drikkevandsanlæg med omvendt osmose
Drikkevandsanlæg med omvendt osmose kan også placeres i køkkenet under køkkenvasken. I forbindelse med den her type af anlæg skal der også monteres en tryktank, som fungerer som bufferopbevaring. Den er ikke så stor og kan ofte stå i et tilstødende køkkenskab.
Et drikkevandsanlæg, der gør brug af omvendt osmose, trykker vandet igennem et meget fintmasket filter, hvor vandmolekylerne spaltes og samles igen under tryk. Det fintmaskede filter fjerner op mod 99 procent af alle bakterier fra vandet og ca. 95 procent af de skadelige stoffer, der er i vandet. Et osmoseanlæg skal monteres på en special 3i1 hane og ellers skal det tilsluttes sit eget tapsted eller drikkehane.
Blødgøringsanlæg
Blødgøringsanlæg monteres lige før vandvarmeren og behøver ikke måle mere end ca. 30 x 50 x 50 cm. og kan derfor nemt placeres i køkkenskabet. Et blødgøringsanlæg kan gøre hårdt vand blødere, hvilket sker ved en ionbytning, hvor kalcium- og magnesiumioner transformeres til natriumioner. På den måde fjernes kalken fra vandet, og man får blødere vand, som er mere skånsomt mod vaskemaskine og opvaskemaskine, og som kræver mindre rengøringsmiddel og vaskepulver.
Det er især mennesker i egne af landet med særligt hårdt vand, dvs. den østlige del af Danmark, der kan have glæde af et blødgøringsanlæg.
Opgrader dit vand hos BilligVVS.dk
Hos Billigvvs.dk finder du et fint udvalg af drikkevandsfiltre fra JVT, som du nemt og hurtigt kan bestille hjem. Har du brug for lidt hjælp, eller er du i tvivl om, hvilken type filter du skal vælge, sidder vores kundeserviceteam klar til at guide dig enten via mail eller telefon, så du er i trygge hænder hele vejen.