Derfor skal du vælge en berøringsfri vandhane til badeværelset
Den berøringsfrie vandhane er ikke længere kun et must på offentlige toiletter. Håndvaskarmaturet med den smarte sensor-teknologi passer også perfekt til badeværelset i den private bolig – ikke mindst på grund af det lette og stilfulde design, det høje hygiejneniveau og det reducerede vandforbrug.Hygiejne og komfort går hånd i hånd
Én af de altoverskyggende fordele ved berøringsfrie vandhaner ligger implicit i ordet: Du behøver ikke røre ved selve armaturet, når du vasker dine hænder. Udover at dette gør det meget simpelt for børn som voksne at tænde og slukke for vandet, sikrer det også god hygiejne.
Den håndfrie løsning betyder, at du undgår at flytte bakterier fra dine hænder til armaturet, når du tænder for vandet. I stedet tændes vandet automatisk, når dine hænder aktiverer bevægelsessensoren, der typisk er placeret i bunden af vandhanens front. Dermed sikrer du også, at du ikke fører bakterier fra vandhanen tilbage på hænderne, når du skal slukke vandet, efter hænderne er vasket rene.

Den berøringsfrie interaktion med vandhanen har store hygiejnemæssige fordele. Det er derfor værd at overveje, om en udskiftning fra almindeligt armatur med et eller to greb til et berøringsfrit armatur kunne højne hygiejneniveauet i dit hjem.
Udover spredning af snavs og bakterier, har det berøringsfrie armatur også fordele i forhold til rengøring, som vil gøre hverdagen lettere. På langt de fleste armaturer er det tydeligt at se, når der har været fedtede eller våde fingre på overfladen. Med et berøringsfrit armatur har du nærmest ingen kontakt med armaturets overflade, og derved undgår du de grimme plamager.
Gør en tjeneste for din pengepung
Det er ofte de små ændringer, der gør den store forskel for vandforbruget.
Med en berøringsfri vandhane kan du undgå, at dine penge fosser ud af vandhanen.
Der er store besparelser at hente, når du vælger at udskifte dit almindelige håndvaskarmatur med et berøringsfrit et af slagsen. En test foretaget af Vand med Omtanke viser en reducering i vandforbruget på hele 61%!
Det er ofte de små ændringer, der kan gøre en stor forskel for det samlede vandforbrug. Men det er dog tit ubevidste handlinger, der har den største betydning. Mange lader fx vandet løbe, mens hænderne sæbes ind, eller mens der puttes tandpasta på tandbørsten. Med børn i huset kan en vandhane med sensor især være gavnlig for at mindske vandforbruget.
Praktiske funktioner pakket ind i smukt design
De praktiske funktioner er ikke alt, hvad den berøringsfrie vandhane kan byde på. Selvom vi har været mest vant til at opleve det berøringsfrie armatur på offentlige toiletter, ser vi en stigende tendens til, at de også rykker ind i private boliger. Udover de praktiske fordele, skyldes dette ikke mindst de smukke og stilfulde designs, der i løbet af de seneste år kommet på markedet.
De flotte og varierende designløsninger gør det muligt at få det håndfrie armatur til at passe perfekt ind i indretningen på dit badeværelse. Da de findes i adskillige former og størrelser, er det muligt at udtrykke din personlige stil gennem dit valg af den berøringsfrie vandhane.
Hvilken berøringsfri vandhane skal du vælge?
Din fremtidige vandhane skal naturligvis matche dine personlige præferencer i stil og design. Derudover skal du være opmærksom på, at der findes forskellige tekniske varianter af de håndfrie armaturer. Disse er nødvendige at kende til, når du skal tage stilling til hvilken type, der passer bedst til dit badeværelse.
Batteri eller strøm?
Berøringsfrie vandhaner kører enten på batteri eller via et 230V strømstik.
Vælger du en vandhane med batteri, kan du montere vandhanen frit, uden at du behøver tage hensyn til, om der er et tilgængeligt strømstik under din håndvask. Batteriet i en vandhane med sensor er et lithium-batteri, som typisk har en levetid på 3-5 år.
Alternativet er en berøringsfri vandhane, som tilsluttes en stikkontakt. Hvis du vælger denne løsning, er det dog vigtigt at være sikker på, at du har en stikkontakt umiddelbart under håndvasken.
Medmindre du bygger et badeværelse fra bunden med nye el-installationer, har man sjældent en tilgængelig stikkontakt under håndvasken. Derfor er de fleste berøringsfrie armaturer på markedet batteridrevne.
Med eller uden temperaturregulering?
En berøringsfri vandhane fås både med og uden en blander, som oftest er placeret på siden af armaturet. Blanderen gør det muligt at regulere vandtemperaturen, hvilket klart er det mest anvendelige og foretrukne i private hjem.
Når du køber dit nye håndfrie armatur, er det derfor en god idé at være opmærksom på denne detalje.
Uanset hvilken variant af den berøringsfrie vandhane du vælger, opnår du uden tvivl øget brugervenlighed, vandbesparelse og forbedrede hygiejneforhold på badeværelset med en automatisk og håndfri vandhane.
Hos BilligVVS har vi et stort udvalg af flotte berøringsfrie armaturer til skarpe priser. Vi forhandler berøringsfrie vandhaner fra alle de førende producenter, som fx Oras, Grohe, Vola, Damixa og Hansgrohe.
Berøringsfrie vandhaner er stensikkert fremtiden indenfor moderne badeværelsesindretning, som både har øje for smukt og praktisk design.
Vores mest populære berøringsfrie vandhaner