Alt om selvrensende vandlås til gulvafløb og håndvask
Da de første kloakker og afløb kom, var teknologien ikke på det højeste. Designet var simpelt, og mange af os gik formentlig alligevel ikke nær så ofte i bad. I mellemtiden er bygningerne blevet større, ligesom vi skyller mere og mere vand igennem rørene. Det gør, at risikoen for tilstoppede afløb er større.
Måske har du også selv tendens at fælde en del hår, hver gang du er i bad? Eller tager du ofte den nemme løsning ved at hælde fedt fra madlavningen ud i køkkenvasken? Begge dele risikerer at tilstoppe afløbet. Vil du gerne undgå dette, kan du med fordel vælge gode vandlåse til håndvaske, gulvafløb og brusenicher.
Har du også problemer med toilettet? Få fire gode råd om stoppet toilet, og undgå koldsved.
Der findes groft sagt to forskellige typer vandlåse: S-vandlåse og pungvandlåse. S-vandlåsen har form som et "S". Pungvandlåsen har form som et vinkelrør med en "pung" nedenunder. Der er ofte en dårligere gennemstrømning af vand i pungvandlåsen, hvorfor det i mange tilfælde godt kan betale sig for dig at vælge S-låsen.
Men hvis du vil gøre det endnu lettere at undgå et tilstoppet håndvask eller gulvafløb, kan du også vælge en selvrensende vandlås.
Se vores klassiske vandlåse i udvalget hos BilligVVS.
Hvordan virker en selvrensende vandlås?
Det er de færreste af os, der kan lide at rense gulvafløbet for hår og gammelt slam. Har du det også sådan, så er en selvrensende vandlås til gulvafløb og håndvask genial.
En normal vandlås virker ved, at den forhindrer kloaklugt i at trænge ind i dit hjem. Det gør den ved at være formet som et S eller et U, der danner en prop af vand i røret. Det gør, at især kloaklugt ikke kommer op i badeværelset. På samme måde fungerer en selvrensende vandlås, men den renser også sig selv, så du slipper for at fjerne hår og snavs fra afløbet.
Helt præcist er den selvrensende vandlås designet til, at det ikke er muligt for skidt og snavs at sætte sig fast. Ved hjælp af dens specielle udformning og flow sørger vandlåsen nemlig for at skylle alt med ud. Det gør denne type vandlås virkelig populær, fordi du kan spare dig selv for meget rengøring og lugtgener. Du skal stadig rengøre den en gang imellem, men vandlåsen er både nem at montere og gøre rent..
Fordele ved en selvrensende vandlås
-
Smart design og høj flow-hastighed
-
Enkel at montere i afløbet
-
Nem rengøring uden at løfte vandlåsen op
-
Færre problemer med hår og snavs
Blandt andet har Green Drain designet en selvrensende vandlås, der bruger vandstrømmen til at rense sig selv. Den består af en UV-resistent ABS ramme i plast, en membran i silikonegummi og fire fleksible flanger, som sikrer nem montering og perfekt tilpasning. Denne teknologi gør, at vandet kan løbe frit igennem afløbet, hvorefter der lukkes tæt igen. Derudover beskytter vandlåsen mod radongasser og skadedyr.
Et andet populært valg er den universale no. 1. vandlås. Den passer til de fleste 110 mm gulvafløb og kan maksimalt klare afløbsstrøm på cirka én liter i sekundet. Du kan både finde afkortede og originale modeller samt versioner, der kan erstatte Unidrain vandlåse.
Læs flere gode råd om badeværelser og andre rum i vores artikler samt guides.
Nem montering på cirka ét minut
Når du skal montere din nye vandlås - for eksempel no. 1 selvrensende vandlås - så er det ofte virkelig nemt, og du kan gøre det på cirka et minut. Du behøver altså ikke den store tekniske viden.
- Først skal du løfte risten ved bruseren og fjerne den eksisterende vandlås
- Rengør afløbet for fedt og snavs. Det kan du gøre med universalt rengøringsmiddel og meget varmt vand
- Fedt låsens pakning og de første fem cm af gulvafløbet ind med pakkens glidemiddel
- Sæt låsen ned i afløbet. Vær opmærksom på, at den ligger korrekt og er tæt mod afløbets vægge
- Nu lægger du bøjlen til modsatte side af låsens afløbshul. Fyld vandlåsen op med vand, inden du til sidst lægger risten på plads.
Selvom det er smart med en vandlås, der er selvrensende, så slipper du ikke helt for at gøre den rent. Og det er en god idé, hvis låsen skal holde så længe som muligt. Du behøver til gengæld ikke tage vandlåsen op, hvilket gør det hele ret lige til.
Løft risten, og skru brusehovedet af bruseslangen. Bagefter fører du bruseslangen ned i låsens afløbshul, hvorefter du tænder for det varme vand. Skyl låsen godt igennem. Det er ikke nødvendigt at bruge afløbsrens, der trods alt er skadeligt for miljøet og er stærkt ætsende. Du kan eventuelt skylle efter med kogende vand.
Skal du ud at rejse, eller er der ikke udsigt til, at nogen skal bruge afløbet i en længere periode? Fuld låsen med vand, og placér en almindelig bordtennisbold i låsens øverste afløb. Denne metode gør, at låsen ikke udtørrer og dermed ikke afgiver dårlig lugt. Når du så skal i bad igen, fjerner du bordtennisbolden inden.
Populære selvrensende vandlåse