Sikkerheden i dit hjem er uden tvivl vigtig
Både når du er i dit hjem, og når du ikke er, vil du gerne føle díg tryg og vide, at der er styr på din bopæl.Få besked om bevægelser med udendørs eller indendørs overvågningskameraer fra Netatmo
Med lige knap 80.000 anmeldte ejendomsforbrydelser i Danmark i første kvartal af 2018 ifølge Danmarks Statistik, er det klart, at det er vigtigt at beskytte dit hjem. Med Netatmo kan du ikke blot fange tyven (og hvad der ellers måtte være i nærheden af dit hjem) på kamera, du får også besked direkte på din telefon, når kameraet ser bevægelser.
Netatmos udendørs kamera filmer små sekvenser til dig
Netatmos udendørskamera ligner til forveksling en stor lampe. Og det er faktisk også lige præcis, hvad det er. En stor lampe med et lille kamera i.
Det ekstrasmarte ved Netatmos kamera er, at det kan skelne imellem, om det er dyr, mennesker eller biler det ser på.
Kameraet filmer, og når det opfanger bevægelse laver den en lille sekvens, som den sender til dig. Det ekstrasmarte ved Netatmos kamera er, at det kan skelne imellem, om det er dyr, mennesker eller biler det ser på. Så hvis der kommer et dyr, vil du få en besked på din smartphone om, at et dyr er set og kunne se en videosekvens af, hvad dit kamera præcis har set.
Få indsigt i bevægelser med din Netatmo app
På den tilhørende app kan du vælge, hvad du gerne vil have besked om fra kameraet. Vil du gerne vide, når det kommer et dyr? Vil du gerne vide det hele dagen, eller kun når du ikke er hjemme? Og tilsvarende med de andre optagelser, kameraet laver, naturligvis. Er du interesseret i at vide, der kommer en bil? Eller er det ligemeget.
Slå til og fra præcis, som du ønsker.
Indbygget hukommelse
I app’en kan du også se videoklip af det, som dit kamera har set. Modsat mange andre kameraer sender Netatmos Presence ikke videoerne op i ”skyen”, som så kræver et abonnement for at virke. I stedet lagrer den det hele på det indbyggede SD-kort. Du bestemmer så selv, igen via app’en, hvor længe videoerne skal lagres. Det kan være alt fra en dag til altid. Hvis du vælger altid, skal du dog nok skifte dit SD-kort på et tidspunkt.
Indendørs overvågning af hjemmet
Hvis du ønsker ekstrastor sikkerhed, er der Netatmo Welcome. Hvor Netatmo Presence er lavet til at kunne holde til al slags vejr, så er Netatmo Welcome designet til indendørs brug.
Præcis ligesom udendørsmodellen begynder indendørskameraet at filme, så snart den opfanger bevægelse. Det som får indendørskameraet til at skille sig ud, er at det har ansigtsgodkendelse. Dermed kan du altså få den til at reagere på hvis en fremmed pludselig kommer ind i dets synsfelt eller give besked, når børnene kommer hjem. Samtidig kan du deaktivere kameraet, så snart det ser et bekendt ansigt. På den måde vil folk ikke føle sig overvågede i hjemmet.
Se med live
Du kan hele tiden se, hvad der sker i dit hjem. Du kan bare tænde op for kameraet og få direkte billeder hjemmefra. Det gælder både Presence og Welcome-modellerne.
Udendørskameraet har en rækkevidde på op til 20 meter og et synsfelt på 100°, og du kan selv vælge hvilke zoner, du gerne vil have besked om bevægelse i. Hvis du for eksempel bor ud til en gade, kan du vælge, at du kun vil have besked, når der er bevægelse i din indkørsel, så slipper du for at få at vide, hver gang en bil passerer ude på gaden.
Optager også om natten
Selv om det er nat, kan du stadig se med. Der er nemlig infrarødt kamera i, som har såkaldt nightvision. Samtidig er udendørskameraet udstyret med en sensorstyret LED-lygte, som tænder, når der er bevægelse – præcis som du kender det fra almindelige indkørselslamper.
Netatmo Presence til udendørsbrug er utrolig nem at installere og Netatmo Home stiller du blot på et bord, eller hvor du nu ønsker. Det er let at komme i gang med at bruge Netatmos kameraer, så du kan lynhurtigt få et sikkert hjem.
Har du andre smarte ting i dit hjem, kan du tjekke herunder, om de kan tale sammen.
Udvalgte produkter fra Netatmo