
Dansani Zaro – endelig kan du holde orden på badeværelset
Dansani Zaro badeværelsesmøbler er lige så gennemtænkte som køkkenskabe og -skuffer – og med helt de samme finesser. For på badeværelset har du lige så meget brug for den samme orden og organisering, som du har i dine køkkenskabe. Flot design og eksklusive materialevalg sender oplevelsen af gennemtænkt kvalitet helt i top!Hører du også til de mange, der har undret sig over, hvorfor badeværelsesmøbler ikke er lige så gennemtænkte i indretningen som køkkenskuffer og skabe. Eller over hvorfor flot design, udsøgt materialevalg, skuffeindsatser og andre raffinerede detaljer kun var forbeholdt køkkenet, når der nu er lige så meget brug for det i badeværelset? Nu behøver du ikke undres længere. For med Dansani Zaro får du helt de samme kvaliteter, de samme sublime ordens- og indretningsmuligheder og det samme lækre design og materialevalg på dine badeværelsesmøbler, som du har i dine køkkenskabe.
Skuffer frem for skabe
Med Dansani Zaro får du et badeværelsesmøbel under håndvasken, der udnytter pladsen meget bedre. Skufferne er designet, så der stadig er plads til afløb og vaskens fordybning, som f.eks. på Dansani vasken kantate. Og netop fordi det er skuffer, er der ingen spildplads under håndvasken, sådan som der nemt bliver med et almindeligt underskab. Det giver meget bedre indretningsmuligheder og meget bedre mulighed for at holde orden. Men det bliver bedre endnu!
Praktiske skuffeindsaster
Tænk dig et badeværelsesmøbel med skuffer, der er opdelt med praktiske, udtagelige skuffeindsatser. Endelig er det slut med at skulle rode rundt mellem løse børster, tuber, flasker og makeup-udstyr i skufferne. Eller at skulle have sminken liggende i toilettasken hele tiden, for at holde samling og orden på tingene. Med skuffeindsatserne kan du skabe samme orden i dine skuffer i badeværelset, som du har i bestikskuffen i køkkenet. Nu kan du få overblik og struktur på både makeup, tand- og hårbørster, negleklippere, vatpinde, vatrondeller, svampe og alle de andre nødvendige ting til dit daglige morgentoilette.
Indbygget lys og el
Indsatserne kan tages op, flyttes rundt og arrangeres lige som du har brug for det. Ja, der er tilmed mulighed for at få indbygget LED-lys i skufferne. Så har du altid et oplyst og meget bedre overblik over, hvad du har i skuffen. Samtidig kan du også få et praktisk placeret elstik til f.eks. hårtørreren eller når den elektriske tandbørste skal lade op. Stikket er placeret i skuffen, så du ikke skal døje med det i indretningen. Tilmed er der en klap over stikket. Så opstår der ikke kortslutning, hvis der skulle løbe vand eller andre væsker ned i skuffen.

Lækre materialer og overraskende detaljer
Endelig er det slut med laminerede skuffeforkanter og skarpe kanter i badeværelset. I stedet kan du vælge mellem forskellige træsorter af varm og ægte træfiner eller en klassisk hvid eller sort mat lak. Alle hjørner og kanter er nænsomt afrundede, og der er ingen håndtag, som stikker ud. I stedet åbnes skuffer og skabe med smarte integrerede greb. De er udformede, så du nemt kan få fat i den – også med våde fingre. Overfladen er nem at rengøre. Samtidig er den overraskende blød og behagelig at røre ved på grund af den særlige gummilakerede overflade.
Minimalistisk, rengøringsvenligt og praktisk
Stilen er minimalistisk, nordisk og meget, meget eksklusiv. Det giver et rent, strømlinet, elegant og praktisk design, der rammer tidens stil helt præcist. Alle badeværelsesmøbler og skabe er beregnet til montage på væggen. Det giver større gulvareal og gør det nemmere at holde badeværelset rent og pænt. Samtidig kan du nemmere komme til, og få en følelse af at have fået et meget større badeværelse – særligt i meget små badeværelser.
Køb Dansani Zaro hos Billigvvs.dk
Her på siden finder du et overblik over de mange Dansani Zaro badeværelsesmøbler, håndvaske, højskabe og andet lækkert inventar til badeværelset. Bestil i dag med nem retur, mulighed for montage- og kundeservice af faguddannet personale.